domicil

Domicil v/Jeppe Westrup, Vesterbrogade 90, 1620 København V
Telefon 3325 1207 - Mobil 2618 1227 - jw@domicil.dk

Forside

Energimærke samt tilstandsrapport kr. 5.500,- incl. moms
Prisen gælder for enfamiliehuse, rækkehuse samt stuehuse opført i 1986 og fremefter beliggende på Sjælland.
Prisen gælder kun ved samlet bestilling.

Energimærkning uden bygningsgennemgang

Enfamiliehuse, rækkehuse samt stuehuse opført i 1986 og fremefter kan energimærkes uden bygningsgennemgang under visse betingelser - læs i øvrigt nedenfor under punket "Fra Energistyrelsen".

Sådan gør du:
  1. Hent "Bygningsoplysninger og erklæring" her ! 
  2. Udfyld "Bygningsoplysninger og erklæring" og send skemaet pr. mail til  jw@domicil.dk
NB !
Bekendtgørelsen om energimærkning er ændret pr. den 1. juni 2011 mht. hvilke bygninger, der kan energimærkes uden bygningsgennemgang. I grove træk kan enfamiliehuse opført fra 2006 og frem ikke energimærkes uden bygningsgennemgang, med mindre der allerede foreligger en gyldig energimærkning. Ændringen i bekendtgørelsen siger:
 
Enfamiliehuse (110, 120 og 130), hvor færdigmelding af byggeriet er sket i kalenderåret 25 år før årstallet for energimærkningen eller senere, kan energimærkes uden en bygningsgennemgang, jf. dog § 17, stk. 1, 2. pkt. Enfamiliehuse, hvor der er indsendt ansøgning om byggetilladelse efter den 31. marts 2006 i henhold til Tillæg 10 til Bygningsreglement for småhuse 1998, kan kun energimærkes uden bygningsgennemgang efter 1. pkt., hvis der er gennemført energimærkning inden færdigmelding, jf. § 11 i lov om fremme af energibesparelser i bygninger.


Energimærket samt faktura vedr. energimærket - kr. 1.000,- incl. moms - vil herefter blive fremsendt pr. mail. Betalingsbetingelserne er 14 dage fra fakturadato.

Jeg vil efterfølgende tage kontakt til dig for at aftale en tid til udførelse af tilstandsrapporten.

Hvis du ønsker andre tilbud fra Domicil, kan disse bestilles her !

Fra Energistyrelsen

Efter 1. marts 2011 er det muligt at udarbejde energimærkninger uden bygningsgennemgang for visse bygninger. Dette indebærer, at der udarbejdes en energimærkning for en bygning ud fra BBR-oplysningerne og de oplysninger, der tilvejebringes af ejeren, uden at bygningen gennemgås af energikonsulenten.

Energimærkning uden bygningsgennemgang kan dog kun gennemføres hvis bygningen opfylder visse kriterier. Det er:

  • Bygningen er et-familiehus (BBR-kategorierne 110, 120 og 130)
  • Bygningen er maksimalt 25 år gammel ( det vil sige at bygningen er opført efter 1. januar i året, der ligger 25 år før tidspunktet for energimærkningen. Fx. kan energimærkning uden bygningsgennemgang i 2011 udføre for bygninger opført efter 1. januar 1986).

Hvordan udarbejdes energimærker uden bygningsgennemgang?

Udarbejdelsen af disse energimærkninger er nærmere beskrevet i ”Håndbogen for energikonsulenter, Energimærkninger uden bygningsgennemgang”. I det følgende gives et kort resume af hvordan disse energimærkninger udarbejdes.

Energimærkningerne udarbejdes ved brug af IT-programmer, som er godkendt af Energistyrelsen. Indtil videre er godkendt to forskellige programmer, som markedsføres af henholdsvis Ek-Pro og EnergySystems.

Det første skridt i udarbejdelsen af et energimærke er at indhente "Bygningsoplysninger og erklæring" fra bygningsejeren - skemaet kan hentes her !

Skemaet skal opbevares af energikonsulenten som en del af baggrundsmaterialet for energimærkningen.

Det andet skridt er at kontrollere om bygningsoplysningerne, som er indberettet af ejeren, stemmer overens med BBR-oplysningerne for bygningen. IT-programmerne til energimærkningen stiller særlige faciliteter til rådighed for energikonsulenterne til indhentning af oplysninger om bygningen fra BBR-registret. Kontrollen omfatter således om der overenstemmelse mellem, de oplysninger, der er tilvejebragt af ejeren og oplysningerne om bygningen i BBR på følgende punkter:

  • Bygningkategorien. Ejerens oplysninger skal stemme overens med BBR, dvs. at bygningen skal være et stuehus, et fritliggende parcelhus eller et rækkehus.
  • Bygningens alder. Alderen defineres som det år, hvor bygningen er klarmeldt.
  • Bygningens varmeforsyning.
  • Bygningens størrelse. Dette omfatter det samlede bolig- og erhvervsareal. Der kan accepteres en uoverensstemmelse på maksimalt +/- 10% i arealoplysningerne mellem ejerens oplysninger og BBR.

Hvis der uoverenstemmelser mellem de oplysninger, som ejeren tilvejebringer og BBR (bortset fra mindre uoverensstemmelser om arealer), kan der ikke udarbejdes energimærkning uden bygningsgennemgang. Ejeren kan så vælge at opdatere BBR-oplysningerne eller også skal der udarbejdes energimærkning på sædvanlig vis, det vil sige med bygningsgennemgang.

Når ejeroplysningerne er kontrolleret, inddateres oplysningerne i IT-programmet til energimærkningen. I denne forbindelse skal angives om der er mulighed for forsyning med fjernvarme eller naturgas. Disse oplysninger må energikonsulenten indhente, fx ved at ringe til fjernvarmeselskabet eller gasselskabet. Energistyrelsen arbejder på, at indlægge denne oplysning i IT-programmet til energimærkningen.

Herefter kan energimærkerapporten udskrives og sendes til husejeren.


©1996 - 2011 Domicil

Til toppen !