KONTROL AF BYGNINGERS TÆTHED
Udføres bedst med en Retrotec Blowerdoor DS/EN 13187 og DS/EN 13829, som trådte i kraft 1.1.2006, foreskriver at nybygninger skal checkes for utætheder i klimaskærmen. Testen foregår ved at man blænder alle ventilationskanaler etc., og tilføjer bygningen et vakuum på 50 pascal, derefter checkes at luft-strømmen gennem utætheder ikke overstiger det godkendte antal liter pr. sekund. Efterfølgende testes bygningen på samme måde med 50 pascal i overtryk. Under testen som normalt udføres med en vakuumdør (blowerdoor), vil utætheder kunne lokaliseres med en røggiver, flowmeter eller endnu bedre med et IR-kamera Retrotec Q46 blowerdoor fra leveres som et kit bestående af tekstildug med aluramme, kraftig ventilator, DM2A håndterminal og DoorFan 3.0 dansk EN13829 software. Udstyret leveres komplet i praktiske kufferter, så det altid er optimalt beskyttet under transport. Alle nødvendige slanger, værktøj, ledninger, kiler samt to ruller tape er medleveret - en komplet nordisk pakke der er klar til brug. Retrotec blowerdoor’s er fantastisk betjeningsvenlige bl.a. på grund af den medfølgende software DoorFan 3.0 der nu er 100 % på dansk. DoorFan 3.0 udfører en autotest med både undertryks og overtryks test - når alle måleværdier er indsamlet, genereres en komplet testrapport med udregning af gennemsnit for de to tests, lige til at aflevere til kunden – nemmere kan det ikke være. – Robust og velfungerende år efter år – Retrotec bruger kun kvalitets materialer – Kraftig ventilator – ydelse fra 10 til 2250 liter/sek. – Smart håndterminal der styrer ventilatoren og opsamler måledata – Fantastisk brugervenlig software på dansk – Leveres i robuste kufferter – beskyt din investering – Gratis opstartskursus - sikrer at du kommer godt i gang med dit nye udstyr
Ring og aftal tid for et møde




bloverdoor bloverdoors blover-door blover-doors
blowerdoor blowerdoors blower-door blower-doors Vi udfører Blower Door test af bygninger efter DS/EN 13829 samt bygningstermografering efter DS/EN 13187 The Minneapolis Blower Door test har længe været anerkendt som det bedste system i verden til lufttæthedstest af bygninger. Kombineret med det specialiserede tilbehør og de anvendte testprocedurer udviklet af The Energi Conservatory i Minneapolis USA, er systemet meget stabilt. Domicil har stor praktisk erfaring med tæthedsafprøvning og lokalisering af utætheder, samt rådgivning om byggeteknik, energi, materialer mv. DS/EN 13187 & DS/EN 13829, som træder i kraft 1. april 2006, foreskriver at nybygninger nu skal checkes for utætheder, ved at man tilføjer et 50 pascal vakuum i bygningen, og derefter checker at flowet ikke overstiger et bestemt antal liter pr. sekund.
Forslag til checkliste ved udførelsen/ kvalitetssikring af energirigtigt nybyggeri Ved udførelsen/kvalitetssikringen er det væsentligt overordnet at sikre sig:
At bygningen bliver opført som projekteret, og i overensstemmelse med den valgte energiklasse.
At linieføringer for bygningens installationer er placeret omhyggeligt, og i overensstemmelse med projektet på den indvendige side af klimaskærmens vindtætte konstruktion.
At der ved arbejdet med konstruktionen sikres det tæthedsniveau der skal være i det færdige byggeri.
At der er den projekterede ventilation på udvendige side af isoleringen i væg og tagrum. Ved terrændæk, at sikre:
At rørføringen sker i terrændækkets isolering og herved sikre isoleringsdimension omkring rør, samt den rigtige armerings- og betondækning.
En sammenhæng mellem radonsikring og sikring for vindtæthed.
En god overgang terrændæk /fundament/ydervæg, herunder minimering af linietab ved fundamentkonstruktioner. Ved tunge vægkonstruktioner, at sikre:
Omhyggelige understøbninger under vægelementer, så vindtæthed opnås.
Gode udstøbninger af elementsamlinger, så vindtæthed opnås.
Gennemføringer af installationer igennem bagvæg er korrekt udført.
Kantovergange, f.eks. ved mur/lysningsåbning, mur/rem, samt overgang til andre vægtyper er korrekt udført.
At der ved montage af installationsskabe/målerskabe – udføres en tætning. Ved lette konstruktioner, at sikre:
At dampspærren udføres i samme plan i konstruktionen, som projekteret, lodret og vandret.
En tæt og korrekt samling af dampspærre – ikke nok med klemte samlinger.
Gennemføringer af installationer igennem dampspærre er korrekt udført.
At overgange til andre vægtyper er korrekt udført.
Kantovergange, f.eks. ved lysningsåbning er korrekt udført.
At der ved montage af installationsskabe/målerskabe – udføres en tætning. Ved tagkonstruktioner og lofter, at sikre:
At dampspærren udføres i samme plan i konstruktionen, som projekteret, lodret og vandret.
En tæt og korrekt overgang af dampspærren igennem bjælkelag eller ved passage af en skunkvæg.
En tæt og korrekt overgang af dampspærren ved varm skunk - tilslutning til fodrem og væggen under.
En tæt og korrekt tilslutning af dampspærren til loftlemme, ovenlys.
En tæt og korrekt samling af dampspærre – ikke nok med klemte samlinger.
En tæt og korrekt gennemføring af kanaler og skorstene igennem konstruktionen.
En tæt og korrekt overgang til andre vægtyper, særligt omkring vådrum.
Korrekte løsninger ved indbygningsspot i forbindelse med dampspærre. Hvor er problemområderne i det traditionelle småhusbyggeri?
1. El-installationer Det absolutte største problemområde er installationer der gennembryder dampspærren i loft.
2. Halogenspot i loftet Halogenspot bliver ofte opsat uden de såkaldte safebox, hvis der bare bliver boret et hul op i isoleringen, er det selvfølgeligt ikke tæt.(er der anvendt safebox, er halogeninstallationen tæt)
3. Stålskorstene giver anledning til betydelige luftstrømme pga. afstandskrav til brandbart materiale, som bevirker at det er svært at få effektiv tætning
4. Samling væg/loft Særligt i det tunge byggeri giver samlingen mellem loft og væg store utætheder.
5. Klemte samlinger i dag er det almindeligt at udføre dampspærren med klemte samlinger, det er vor erfaring at det er meget vanskeligt at lave et byggeri med klemte samlinger i dampspærre som vil kunne klare en Blower Door test.
6. Installationer der trækkes i hulmur I tungt byggeri ses det ofte at alle EL-installationer trækkes igennem bagmur og videre i hulmur til el-tavlen, denne praksis giver mange huller i væggen.
7. Gennembrydninger i loft til aftræk for gasfyr, ventilation eller emhætte. Installationen udføres ofte uden nogen former for tætning omkring røret.
8. Tilslutninger omkring vinduer i let byggeri Der er ofte ikke lavet en egentlig tætning ved lysning i vinduesåbninger.
9. Samling gulv/fundament/væg Det kan konstateres at den almindelig forekommende fundamentsløsning med fundablokke næsten altid giver anledning til luftstrømme.
10. Gennembrydninger i ydervæg, særligt i let byggeri Friskluftventiler udføres ofte uden nogen form for tætning. Bjælkelag i etageadskillelser er i dag ofte udført uden nogen former for tætning i bjælkelaget.
Hvorfor Blower Door Test
Fra den 1. april 2006 skal håndværkere og entreprenører forholde sig til nye energikrav i bygningsreglementet.
Som et af mange punkter er der kommet et tæthedskrav, som klimaskærmen (sokkel, ydervægge og tag/loft) skal overholde. Tæthedskravet er defineret via luftskifte pr. etagemeter med 1,5 l/s pr m2 ved trykprøvning med 50 pascal.
Der kan være mange gode grunde til en Blower Door test, men den væsentlige er nok den kvalitetssikring af byggeriet, som sikrer den tilsigtede besparelse på varmeregningen.
Der er flere grunde til at kravet kommer nu, men det primære er ønsket om at nedsætte energiforbruget i bygninger. Vi er i dag nået op på nogle isoleringstykkelser, hvor mere isolering kun hjælper lidt, hvis klimaskærmen (sokkel, ydervæg og tag) er utæt.
En tæt klimaskærm betyder for det første, at energibehovet holdes nede. For det andet er det er muligt at styre ventilationen efter behov og ikke efter, hvordan det tilfældigvis blæser den dag.
Nye metoder
Utæthederne optræder først og fremmest omkring husets dampspærre. Både fordi dampspærren ikke konstrueres tæt nok, eller fordi den perforeres under den afsluttende montering.
Det er en kombination af dårlige vaner blandt de udførende og måden at udføre og tilrettelæge arbejdet på, der gør, at husene er så utætte.
Den gængse metode med at lave et overlæg og en klemliste til samlingerne i dampspærren dur ikke. Selv med en perfekt håndværksmæssig udførelse bliver samlingerne utætte, når træet i listerne giver sig i de følgende måneder.
Samlingerne skal tapes i stedet. Samtidig skal der meget mere fokus på, at alle håndværkere ikke gennembryder den, når de arbejder. Som det er nu, bliver der rask væk boret huller og skåret i dampspærren, uden at der tætnes ordentligt bagefter, der vurderer, at det vil kræve en stor oplysnings- og opdragelsesindsats at få alle til at spille sammen om at bevare dampspærren intakt.
Projekteringsmæssigt skal der også strammes op. Dampspærren placeres i dag ofte lige bag væg- og loftsbeklædningerne og er derfor alt for udsat for perforering.
Et andet hovedproblem er de meget anvendte fundablokke, som selv i pudset tilstand giver problemer med indsivende luft, hvis der ikke tætnes specielt omkring overgangene ved gulvet. Tæthedskravene kan nås
Tæthedskravene kræver således omskoling til nye byggetekniske metoder hos typehusproducenterne, men det kan sagtens lade sig gøre at leve op til bygningsreglementet.
Vi har set huse, der var meget tætte, fordi man havde været tvunget til at opbygge ekspertise i at bygge tæt. I områder med meget vind skal husene være tætte, ellers kan der tydeligt mærkes træk, og det går ud over komforten i huset, og henviser til Vestkysten, som et geografisk område, hvor producenterne har lært sig at bygge tæt og nåede helt ned på 0,5 l/s/m2.
Men også i Sverige og især i Tyskland er husene tættere end i Danmark, fordi der har været stillet krav til tætheden. I Tyskland er man rigtig langt fremme og har opbygget et stort marked for tætningsprodukter og løsninger, og den udvikling vil vi nok også komme til at se herhjemme
Her er bygningerne utætte
El-installationer
Halogenspots
Stålskorstene
Samlinger ved væg og loft
Klemte samlinger
Installationer der trækkes i hulmur
Gennembrydninger i loft til aftræk for gasfyr, ventilation eller emhætte
Tilslutninger til vinduer i let byggeri
Samling gulv/fundament/væg
Gennembrydninger i ydervæg, særligt i let byggeri
Bjælkelag
Vedr. bygningsreglementer:
Bygningsreglement 1995 for erhvervs- og etagebyggeri gælder for:
Etageboligbyggeri Erhvervsbyggeri Institutionsbyggeri Avlsbygninger og driftsbygninger Bygningsreglement for småhuse 1998 gælder for:
Enfamiliehuse, Dobbelthuse og rækkehuse Sommerhuse Garager, udhuse og lignende mindre bygninger
  ”Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan i byggetilladelsen stille krav om, at der skal foretages målinger i den færdige bygning til dokumentation af, at kravet til lufttæthed i kapitel 8.2.1, stk. 4 er opfyldt.” Stk. 1. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning undgås samtidig med, at der opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold. Tilsvarende gælder ved
ombygning og andre væsentlige forandringer af bygninger, der er omfattet af kapitel 8.4.
Stk. 2. Bygningsdele mod det fri, herunder vinduer og døre, må kun indeholde kuldebroer i uvæsentligt omfang. Den energimæssige virkning af kuldebroer skal medtages ved beregning af varmetabet for de enkelte bygningsdele. (8.1, stk. 1) Dette kapitel indeholder bestemmelser som følger af artikel 4, 5 og 6 i direktiv 2002/91 om bygningers energimæssige ydeevne.
(8.1, stk. 2) Bestemmelsen skal medvirke til at mindske risikoen for kondens og skimmelvækst og begrænse varmetabet gennem de enkelte bygningsdele.
 Stk. 3. Bygninger og bygningsdele, herunder vinduer og døre, skal udføres, så varmetabet ikke forøges væsentligt som følge af fugt, blæst eller utilsigtet luftgennemgang. (8.1, stk. 3) Indgangspartier ved hoteller, større forretningslokaler og adgang til opvarmede trapperum bør normalt forsynes med vindfang. Varmeisolering, der udsættes for vindpåvirkning, bør afdækkes med vindtæt materiale.
Stk. 4. Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. (8.1, stk. 4) Prøvning af luftskifte sker på grundlag af DS/EN 13829 Bygningers termiske ydeevne – Bestemmelse af luftgennemtrængelighed i bygninger – Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om dokumentation af luftskiftet, jf. kapitel
1.4, stk. 5. For større bygninger kan luftskiftet gennem utætheder evt. eftervises for et bygningsafsnit. Er der foretaget prøvning af luftskiftet, kan prøvningsresultatet anvendes ved beregning af energiforbruget ved ventilation. Foreligger dokumentation ikke, benyttes 1.5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

 

Om Blower Door og termofotografering Pr. den 1. april 2006 trådte der nye regler til bygningers lufttæthed i kraft. I Bygningsreglement for småhuse 1998  (enfamiliehuse, dobbelthuse og rækkehuse, sommerhuse, garager, udhuse og lignende mindre bygninger) samt i Bygningsreglement 1995 for erhvervs- og etagebyggeri (etageboligbyggeri, erhvervsbyggeri, institutionsbyggeri, avlsbygninger og driftsbygninger) står der bla. i tillæg til bygningsreglementerne: Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m2 opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. Prøvning af luftskifte sker på grundlag af DS/EN 13829 Bygningers termiske ydeevne - Bestemmelse af luftgennemtrængelighed i bygninger - Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator. For større bygninger kan luftskiftet gennem utætheder evt. eftervises for et bygningsafsnit. Er der foretaget prøvning af luftskiftet, kan prøvningsresultatet anvendes ved beregning af energiforbruget ved ventilation. Foreligger dokumentation ikke, benyttes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa. Kommunalbestyrelsen kan i byggetilladelsen stille krav om, at der skal foretages målinger i den færdige bygning til dokumentation af, at kravet til lufttæthed er opfyldt. Bestemmelserne gælder ikke sommerhuse. Termografering af overflader er en effektiv metode til at påvise lave overfladetemperaturer. Ved termograferingen optages termogrammer, der viser temperaturfordelingen på overfladerne. Sædvanligvis vil det ud fra målingerne være muligt at se, om de lave overfladetemperaturer skyldes termiske kuldebroer eller utætte konstruktioner. Ved at benytte en såkaldt Blower-door er det muligt at tryksætte en bygning. Derved kan man bestemme, hvor tæt en bygning er. En Blower-door er en specialudformet ventilator, der kan monteres i et dørhul, hvorved en bygning kan sættes under overtryk eller undertryk, svarende til fx. blæsevejr med en vis vindstyrke. Måling af tætheden af bygninger foretages regelmæssigt flere steder i udlandet. I Danmark er der i bygningsreglement stillet krav til utætheder i klimaskærmen, og at dette kan forlanges dokumenteret ved målinger. Udstyret kan også ved hjælp af røg benyttes til at påvise placeringen af utætheder og er effektivt til at finde årsagen til problemer med slagregn i en bygning. Ved at kombinere termografering og tryksætning fås et godt redskab til at definere alle former for utætheder i klimaskærmen. Termograferingen kan så ske før og efter tryksætningen for bedre at se forskel på permanente kuldebroer og luftindtrængen. Problemer med træk og kuldebroer, der giver anledning til komfortgener og/eller et forøget energiforbrug. Årsagerne til problemerne kunne være en manglende detaljering af projekterne samtidig med at håndværkernes travlhed kombineret med manglende incitament til at sikre lufttætte konstruktioner gør, at der ikke opnås de ønskede resultater. Ved at foretage projektgranskning inden for disse områder, anvende øget detaljering af projekterne fx. med anvendelse af flere generelle detaljer, øget fokus på området hos de udførende, kan det forventes, at omfanget af disse typer af problemer kan reduceres. Læs mere om energieffektivt byggeri i Medlemsblad for Foreningen Dansk Byøkologi - Maj 2005

Nye huse skal være tætte
Halvdelen af Danmarks energiforbrug går til opvarmning af bygninger, og her er der et meget stort besparelsespotentiale. Nye EU-krav betyder at energiforbruget i nybyggeriet skal reduceres med 25 pct. Bygningsreglementerne stiller derfor blandt andet krav om, at nye huse skal bygges, så de er tætte. Luft må hverken slippe ud eller ind - de forkerte steder, vel at mærke. Hvis dampspærren skrider, betonen revner eller tapen ikke hænger ordentligt fast i folien, er det en ommer.
At skabe en lufttæt bolig betyder nye og anderledes udfordringer for rådgivere, projekterende og håndværkere. Alle huller og sprækker ved fundament, vinduer og gennemføringer skal være så tætte at, de opfylder kravene i energibestemmelserne. Derfor er det nødvendigt at kigge efter nye måder at projektere og bygge på. Skal huset være tæt, er det vigtigt at tænke det med i projektet helt fra start.
En ny anvisning om klimaskærmens lufttæthed fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet er en hjælp på vejen. Den viser gennem en række konkrete eksempler, hvordan man opfører lufttætte bygninger.
Vindstille inde i huset
Fra 1. januar 2006 er energibestemmelserne i Bygningsreglementerne blevet skærpede. Nye huse skal nu være tætte, og de nye regler sætter grænser for, hvor store mængder luft der må sive ud og ind af sprækkerne i en bygning inden for et givent tidsrum. Kommunen kan forlange dokumentation for, at luftskiftet i bygningen ikke overstiger en vis grænse.
Det bliver en stor udfordring for byggeriet at skabe lufttætte huse. Der mangler både viden om egnede materialer til lufttætning og erfaring med byggemetoder, og der findes ikke et detaljeret overblik over, hvilken betydning forskellige typer af utætheder har for husets samlede luftskifte.
SBi-anvisningen med titlen 'Klimaskærmens lufttæthed' samlet en række praktiske eksempler på, hvordan man skaber en tæt klimaskærm, og hvor der typisk opstår utætheder.
"Det er især ved installationer, samlinger og overgange mellem ydervægge, gulve, lofter, vinduer og døre, at vi finder brud i tæthedsplanet "Problemerne opstår ved overgangene fra et materiale til et andet og fra bygningsdel til bygningsdel.
Lufttætte huse er vejen til et bedre indeklima Ligesom der er en direkte sammenhæng mellem lufttæthed i en bolig og dens energiforbrug, påvirker de tilfældige utætheder i huset også indeklimaet.
Selvom huset skal være tæt, skal det stadig ventileres. Det springende punkt er at kontrollere, hvor luften kommer ind og ud af bygningen. Ventilationen skal indrettes sådan, at indeluft fjernes fra køkken, badeværelser og toilet, da disse rum producerer mest fugt og forurening.
Når luften piber ind gennem åbninger ved vinduer og gennemføringer, opstår træk, hvilket sænker bygningens komfort.
Når varm og fugtig luft møder kulden, dannes der fugt i væggene. Kondens i konstruktionen giver grobund for, at skimmelsvampe kan udvikle sig med dårligt indeklima til følge.
Den ny SBi-anvisning 'Klimaskærmens lufttæthed' har nummer 214 og henvender sig primært til ingeniører, bygningskonstruktører og håndværkere. Den er udarbejdet i samarbejde med en række virksomheder og organisationer med stor viden og erfaring inden for bygningers tæthed.
Nye huse skal være tætte Klimaskærmens lufttæthed måles ved fx at etablere overtryk inde i bygningen, hvorefter man kan registrere hvor store luftmængder, der er nødvendige for at opretholde overtrykket. Metoden kaldes Blower Door.

 

 

Bloverdoor, bloverdoors, blover-door, blover-doors, blowerdoor, blowerdoors, blower-door, blower-doors Blower Door, Blower-door, Blowerdoor, bygning under overtryk, bygning under undertryk, hus under overtryk, hus under, undertryk, lufttæthedsprøve, lufttæthedsprøvning, tæthedsprøve, tæthedsprøvning, måling tæthed, måling tæthed bygning, måling tæthed bygninger, måling tæthed huse, skjulte fejl bygning, skjulte, fejl bygninger, skjulte fejl hus, skjulte fejl huse, skjulte fejl bygning, skjulte fejl bygninger, skjulte fejl huse, termofoto, termofotografering, termofotograferinger, tryksætning, tryksætning bygning, tryksætning bygninger, tryksætning hus, tæthedsprøve, utæt konstruktion, utætheder bygning, utætheder bygninger, utætheder hus, utætheder huse, utætte konstruktioner termofotografering, termofotografi, termografi, kontrol, hulmursisolering, varmekamera, gulvvarme, fjernvarme, gulv, termografering, thermografi, utætheder, utæt, udførelse, termograferinger, termografering, thermofotograferinger, udføres, thermofotografering, thermograferinger, thermografering, thermografi, termofoto, pris, billig, billigst

Vi udfører Blower Door test af bygninger efter DS/EN 13829 samt bygningstermografering efter DS/EN 13187

The Minneapolis Blower Door test har længe været anerkendt som det bedste system i verden til lufttæthedstest af bygninger. Kombineret med det specialiserede tilbehør og de anvendte testprocedurer udviklet af The Energi Conservatory i Minneapolis USA, er systemet meget stabilt, Domicil har stor praktisk erfaring med tæthedsafprøvning og lokalisering af utætheder, samt rådgivning om byggeteknik og materialer. 

Træk, kuldebroer og termografi

Termografering af overflader er en effektiv metode til at påvise lave overfladetemperaturer. Ved termograferingen optages termogrammer, der viser temperaturfordelingen på overfladerne. Sædvanligvis vil det ud fra målingerne være muligt at se, om de lave overfladetemperaturer skyldes termiske kuldebroer eller utætte konstruktioner. 

Ved at benytte en såkaldt Blower-door er det muligt at tryksætte en bygning. Derved kan man bestemme, hvor tæt en bygning er. En Blower-door er en specialudformet ventilator, der kan monteres i et dørhul, hvorved en bygning kan sættes under overtryk eller undertryk, svarende til fx blæsevejr med en vis vindstyrke.

Måling af tætheden af bygninger foretages regelmæssigt flere steder i udlandet. I Danmark er der i bygningsreglement stillet krav til utætheder i klimaskærmen, og at dette kan forlanges dokumenteret ved målinger. Udstyret kan også ved hjælp af røg benyttes til at påvise placeringen af utætheder og er effektivt til at finde årsagen til problemer med slagregn i en bygning.

Ved at kombinere termografering og tryksætning fås et godt redskab til at definere alle former for utætheder i klimaskærmen. Termograferingen kan så ske før og efter tryksætningen for bedre at se forskel på permanente kuldebroer og luftindtrængen.

Som nævnt ovenfor ses der ofte problemer med træk og kuldebroer, der giver anledning til komfortgener og/eller et forøget energiforbrug. 

Årsagerne til problemerne kunne være en manglende detaljering af projekterne samtidig med at håndværkernes travlhed kombineret med manglende incitament til at sikre lufttætte konstruktioner gør, at der ikke opnås de ønskede resultater. Ved at foretage projektgranskning inden for disse områder, anvende øget detaljering af projekterne fx. med anvendelse af flere generelle detaljer, øget fokus på området hos de udførende kan det forventes, at omfanget af disse typer af problemer kan reduceres.

Som en del bygninger udføres i dag, så finder et større luftskifte sted ved tilfældige svigt i klimaskærmen. Tidspunktet er derfor kommet til, at nye bygninger skal udføres byggeteknisk korrekt, så de er tætte og med gode ventilationsmuligheder. Opfyldelse af kravet om tæthed er enkelt at dokumentere i praksis. Kravet vil både være væsentligt af hensyn til energiøkonomien og af hensyn til det gode indeklima.

test

DS/EN 13187 & DS/EN 13829, som træder i kraft 1.1.2006, foreskriver at nybygninger nu skal checkes for utætheder, ved at man tilføjer et 50 pascal vakuum i bygningen, og derefter checker at flowet ikke overstiger et bestemt antal liter pr. sekund. Under denne ”tryk & flow” test vil fejl kunne lokaliseres med en Elma røggiver eller flowmeter, og endnu bedre også med et IR-kamera fra ELMA Infrared.

For at udføre sådanne check benyttes en vakuumdør, ”blowerdoor”. Elma instruments A/S tilbyder de originale ekstra kraftige døre fra Retrotec Inc. i Canada. Retrotec har lavet ”Blowerdoors” gennem 25 år så vi har perfekt support og know-how i top. Blowerdoors findes helt op til 18 m3/sek.!

Alle ventilatorer er i kraftig sandwichkonstruktion. Programmet er enormt, men for vore

nordiske forhold er der behov for datasampling og trend analyse grafrapporter, så derfor tilbyder vi de seneste 2005 softwares og DM2 samplere i begge vore systemer som standard. Generelt er der kun behov for 2 Retrotec Blowerdoor

typer:

Den prisbillige type: Q43E er en presseningsdør med en aluminiumsramme som udspændes i dørkarmen med presenningen omviklet. Opsætningen af en sådan dør tager ca.10 min. Der indspændes en ekstrem kraftfuld Retrotec 2000 ventilator ( +20 % større flow end andre på markedet).

Ud over døren skal man have et vakuummeter og en flowmåler. I Skandinavien

har vi valgt at tilbyde døren med både den nye digital trend computer - Datasampler DM2 og det nye Trending PC program.

A. Forslag til checkliste ved disponering/projektering af energirigtigt nybyggeri

A1. Ved disponering er det væsentligt overordnet at få fastlagt:

Hvilken energiklasse bygningen skal have som færdigt byggeri.

Linieføringer for bygningens installationer, som altid bør være på den indvendige side af klimaskærmens vindtætte konstruktion.

Hvordan bygningen sikres ventilation og udluftning i overensstemmelse med kravene i gældende bygningsreglement(er).

Hvilket tæthedsniveau man ønsker at opnå (< 1,5 >1,0 eller <1,0).

At der projekteres med fugttekniske gode løsninger, herunder tilstrækkelig med ventilation f.eks. i væg- og tagkonstruktioner. 

A2. Ved terrændæk, disponering:

Rørføringer i terrændækkets isolering for at sikre den rigtige armerings- og betondækning, samt isolering omkring rør.

Sammenhæng mellem radonsikring og sikring for vindtæthed.

Overgang terrændæk /fundament/ydervæg, herunder minimering af linietab ved fundamentskonstruktioner. 

A3. Ved tunge vægkonstruktioner, disponering:

Rimelige forhold til understøbninger under vægelementer ved ydervæg.

Gode muligheder for udstøbning af elementsamlinger.

At undgå gennemføringer af installationer i bagvæg.

Kantovergange, f.eks. ved mur/lysningsåbning, mur/rem, samt overgang til andre vægtyper

Montage af installationsskabe/målerskabe, herunder forskydning for at undgå ryg mod ryg.

A4. Ved lette konstruktioner, disponering:

At dampspærren er placeret i samme plan i konstruktionen - lodret som vandret.

Korrekt samling af dampspærre – ikke nok med klemte samlinger.

Minimering af gennemføringer af installationer i dampspærre.

Overgang til andre vægtyper.

Kantovergange, f.eks. ved lysningsåbning.

Montage af installationsskabe/målerskabe, herunder forskydning for at undgå ryg mod ryg. 

A5. Ved tagkonstruktioner og lofter, disponering ved:

At sikre at dampspærren er disponeret i samme plan i konstruktionen - lodret som vandret.

Overgang igennem et bjælkelag eller ved passage af en skunkvæg.

Ved varm skunk - tilslutning til fodrem og væggen her under, samt ved

loftlemme og ovenlys.

Samlinger af dampspærre – ikke nok med klemte samlinger.

Gennemføringer af kolde kanaler og skorstene igennem konstruktionen.

Overgang til andre vægtyper, vær særligt opmærksom omkring vådrum.

Ved indbygningsspot. 

B. Forslag til checkliste ved procesgranskning af energirigtigt nybyggeri

B1. Ved procesgranskningen er det væsentligt overordnet at sikre sig:

At bygningen overordnet er projekteret med detailløsninger der er i overensstemmelse med den angivne energiklasse.

At linieføringen til bygningens installationer er placeret hensigtsmæssigt, dvs. på den indvendige side af klimaskærmens vindtætte konstruktion.

At der ved konstruktionsvalg, er taget hensyn til hvilket tætheds niveau der ønskes i det færdige byggeri.

At der er tilstrækkelig med ventilation på den udvendige side af isoleringen i væg og tagrum.

B2. Terrændæk, er projekteret med:

Plads til rørføringer i terrændækkets isolering, og mulighed for at sikre det rigtige dæklag på armeringen, samt isolering omkring rør.

En sammenhæng mellem radonsikring og sikring for vindtæthed.

En god overgang terrændæk /fundament/ydervæg herunder minimering af linietab ved fundamentskonstruktioner.

B3. Tunge vægkonstruktioner, er projekteret med:

God plads til understøbninger under vægelementer, så vindtæthed kan opnås.

Gode muligheder for udstøbning af elementsamlinger.

Gennemføringer af installationer igennem bagvæg.

God disponering ved kantovergange, f.eks. ved mur/lysningsåbning, mur/rem, samt overgang til andre vægtyper.

Montage af installationsskabe/målerskabe, herunder forskydning for at undgå ryg mod ryg.

B4. Lette konstruktioner, er projekteret med:

Dampspærren disponeret i samme plan i konstruktionen, lodret som vandret.

Korrekt samling af dampspærre – ikke nok med klemte samlinger.

Minimering af gennemføringer af installationer igennem dampspærre.

Bygbare overgange til andre vægtyper.

Bygbare kantovergange, f.eks. ved lysningsåbning.

Montage af installationsskabe/målerskabe, herunder forskydning for at undgå ryg mod ryg.

B5. Tagkonstruktioner og lofter, er projekteret med:

Dampspærren disponeret i samme plan i konstruktionen, lodret som vandret.

En bygbar overgang igennem et bjælkelag eller ved passage af en skunkvæg.

En bygbar overgang ved varm skunk - tilslutning til fodrem og væggen her under.

Korrekt tilslutning til loftlemme, ovenlys.

Korrekt samlinger af dampspærre – ikke nok med klemte samlinger.

Bygbar gennemføringer af kolde kanaler og skorstene igennem konstruktionen.

Bygbare overgange til andre vægtyper, vær særligt opmærksom omkring vådrum.

Korrekte løsninger ved indbygningsspot.

C. Forslag til checkliste ved udførelsen/ kvalitetssikring af energirigtigt nybyggeri

C1. Ved udførelsen/kvalitetssikringen er det væsentligt overordnet at sikre sig:

At bygningen bliver opført som projekteret, og i overensstemmelse med den valgte energiklasse.

At linieføringer for bygningens installationer er placeret omhyggeligt, og i overensstemmelse med projektet på den indvendige side af klimaskærmens vindtætte konstruktion.

At der ved arbejdet med konstruktionen sikres det tæthedsniveau der skal være i det færdige byggeri.

At der er den projekterede ventilation på udvendige side af isoleringen i væg og tagrum.

C2. Ved terrændæk, at sikre:

At rørføringen sker i terrændækkets isolering og herved sikre isoleringsdimension omkring rør, samt den rigtige armerings- og betondækning.

En sammenhæng mellem radonsikring og sikring for vindtæthed.

En god overgang terrændæk /fundament/ydervæg, herunder minimering af linietab ved fundamentkonstruktioner.

C3. Ved tunge vægkonstruktioner, at sikre:

Omhyggelige understøbninger under vægelementer, så vindtæthed opnås.

Gode udstøbninger af elementsamlinger, så vindtæthed opnås.

Gennemføringer af installationer igennem bagvæg er korrekt udført.

Kantovergange, f.eks. ved mur/lysningsåbning, mur/rem, samt overgang til andre vægtyper er korrekt udført.

At der ved montage af installationsskabe/målerskabe – udføres en tætning.

C4. Ved lette konstruktioner, at sikre:

At dampspærren udføres i samme plan i konstruktionen, som projekteret, lodret og vandret.

En tæt og korrekt samling af dampspærre – ikke nok med klemte samlinger.

Gennemføringer af installationer igennem dampspærre er korrekt udført.

At overgange til andre vægtyper er korrekt udført.

Kantovergange, f.eks. ved lysningsåbning er korrekt udført.

At der ved montage af installationsskabe/målerskabe – udføres en tætning.

C5. Ved tagkonstruktioner og lofter, at sikre:

At dampspærren udføres i samme plan i konstruktionen, som projekteret, lodret og vandret.

En tæt og korrekt overgang af dampspærren igennem bjælkelag eller ved passage af en skunkvæg.

En tæt og korrekt overgang af dampspærren ved varm skunk - tilslutning til fodrem og væggen under.

En tæt og korrekt tilslutning af dampspærren til loftlemme, ovenlys.

En tæt og korrekt samling af dampspærre – ikke nok med klemte samlinger.

En tæt og korrekt gennemføring af kanaler og skorstene igennem konstruktionen.

En tæt og korrekt overgang til andre vægtyper, særligt omkring vådrum.

Korrekte løsninger ved indbygningsspot i forbindelse med dampspærre.

Medlemsblad for Foreningen Dansk Byøkologi · Maj 2005 · nr. 1 · årgang 8

Kampagne for energieffektivt byggeri

Baseret på EU’s energiydelsesdirektiv for byggeri vil der fra 1. januar 2006 være nye energiregler i bygningsreglementet, som vil betyde krav om et 25-30 % lavere energiforbrug end i dag, samtidigt med at der som noget nyt skal ske en energimærkning af alle nybyggerier og renoverings-projekter. Da vi ved, at f.eks. boligbyggeriet typisk bruger 20-40 % mere energi, end det skulle, så er det nødvendigt med en ”Energikvalitetsopfølgning” af byggeprojekter i fremtiden, hvis energimærkningen af nybyggeri skal være troværdig.

Desuden introduceres to nye beskyttede lavenergistandarder 1 og 2, som vil betyde en henholdsvis 50 % og 25 % yderligere reduktion af energiforbruget til varme, varmt vand og drifts-el. Der lægges desuden i de nye energiregler op til, at kommunerne i fremtiden kan og bør stille krav om tæthedsprøvninger af nyt byggeri.

Da det er et krav fra EU-Kommissionen, at der skal ske yderligere stramninger af energiforbruget allerede 5 år senere i 2010 (f.eks. med yderligere 25 % svarende til lavenergistandard 2) og da vi ved, at dette allerede i dag kan gøres med en positiv totaløkonomi for brugerne, så er det oplagt at gennemføre en kampagneindsats for denne standard allerede nu. En sådan indsats kunne f.eks. foreslås igangsat i samarbejde med Dansk Center for Byøkologi, som i løbet af 2005 forhåbentlig omformes til Center for Bæredygtig By og Bygning.

Samtidig bør en sådan indsats baseres på et tæt samarbejde med danske kommuner, der vil gå foran, f.eks. som led i deres Agenda 21 indsats. I den forbindelse er det f.eks. muligt at stille krav om en lavenergistandard 1 eller 2 ved salg af grunde, hvis det kan påvises, at det vil være en fordel for brugerne.

Skærpede energikrav i Bygningsreglementerne

1. januar 2006 træder der nye energikrav i kraft. Kravene til nybyggeriet skærpes 25-30 % og ændres samtidig til bruttoenergikrav, som også indeholder elforbruget til bygningsdrift og forbruget af varmt vand. En anden nyhed er, at der i fremtiden vil være specifikke energikrav ved væsentlige bygningsmæssige ændringer af eksisterende bygninger. De nye regler implementerer EU-direktivet om Bygningers energimæssige ydeevne. Der kommer samtidig en ny mærkningsordning, som også vil omfatte nybyggeriet. Nybyggeri Energirammer. I fremtiden vil energikravene til nybyggeriet blive baseret på energirammer, der skal dække bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand samt i ikke-boliger også belysning. Energibehovet vægtes efter den anvendte primærenergi. Energistyrelsen har besluttet, at der til brug for vurdering af bygningers energirammer anvendes en faktor på 2,5 ved sammenvejning af el med henholdsvis gas, olie og fjernvarme. Ved beregning af energibehovet tages der hensyn til bygningens klimaskærm, bygningens placering og orientering, herunder dagslys og udeklima, varmeanlæg og varmtvandsforsyning, bygningens varmeakkumulerende egenskaber, eventuelt ventilationsanlæg og klimakøling, solindfald og solafskærmning, naturlig ventilation og det planlagte indeklima. Ved bestemmelse af energibehovet kan der også tages hensyn til fx anvendelse af solvarme, solceller, varmepumper, minikraftvarmeanlæg, kondenserende kedler, fjernvarme, anvendelse af varme-genvinding samt køling med ventilation om natten. Vedrørende beregningsmetoden, se senere. Der bliver en energiramme for boliger og en energiramme for andre bygninger end boliger, se faktaboks 1. Anvendelsen af energirammer som hovedkrav i nybyggeriet er en følge af EU-direktivet om Bygningers energimæssige ydeevne. Det vil således ikke fremover være muligt at eftervise ny bygningers energieffektivitet alene ved at opfylde fx U-værdikrav eller benytte en varmetabsramme. Energirammerne giver stor frihed til individuel design af bygningerne og til at benytte optimale løsninger i de konkrete tilfælde til at opfylde energirammen. Krav til klimaskærmen. Bygninger har sædvanligvis meget lang levetid, hvorimod der ofte sker ændring i bygningens installationer mange gange i dens levetid. For at fremtidssikre bygningerne bliver energirammerne suppleret med krav til maksimalt tilladt dimensionerende transmissionstab for bygningers klimaskærm eksklusive vinduer og døre. Bestemmelsen skal sikre, at klimaskærmen som helhed udformes med rimelig isoleringsevne.

For bygninger op til 3 etager må det dimensionerende transmissionstab således ikke overstige 6 W pr. m2 klimaskærm eksklusive vinduer og døre. For bygninger på 3 etager og derover må det tilsvarende dimensionerende transmissionstab ikke overstige 8 W pr. m2 klimaskærm eksklusive vinduer og døre. For at undgå gener i form af kondens og lignende på kolde flader ved normal brug skal de enkelte bygningsdele hver især også opfylde krav til mindste varmeisolering, se faktaboks 3.

Krav til bygningers tæthed

Over de senere år har der været en række uheldige eksempler på, at klima-skærmen i nybyggeriet ikke har været tilstrækkelig tæt. Der indføres derfor et nyt krav om, at luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen ikke må overstige 1,5 l/s pr. m2 opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om dokumentation af luftskiftet.

Er der foretaget prøvning af luftskiftet, kan prøvningsresultatet anvendes ved beregning af energiforbruget ved ventilation, hvilket har betydning i forbindelse med effektiv varmegenvinding.

Installationer

Ud over at opfylde specifikke krav til klimaskærmen er der også specifikke krav til kedler og ventilationsanlæg, som skal være opfyldt, se faktaboks 5.

Energimærkning af nye bygninger

I forbindelse med ansøgning om bygge-tilladelse skal der i fremtiden ske indberetning til energimærkningsordningen. Kvitteringen for indberetningen skal vedlægges ansøgningen om byggetilladelse. Eventuelle ændringer af forudsætninger i projektet skal indberettes til kommunen, og såfremt ændringerne har konsekvenser for opfyldelsen af energi-rammen også til energimærkningsordningen. Inden udstedelse af ibrugtagningstilladelse skal der foretages en energimærkning af bygningen, hvor en uafhængig energikonsulent gennemgår bygningen og kontrollerer, at de indberettede forudsætninger for energirammeberegningen er opfyldt.

Lavenergibygninger

For at fremme udviklingen af ekstra energieffektivt byggeri indføres der to lavenergiklasser. Lavenergibygninger klasse 2 har en energiramme på ca. 75 % af energirammen i tilsvarende bolig-byggeri og lavenergibygninger klasse 1, har en energiramme på 50 %, se faktaboks 1.

Anvendelsen af lavenergiklasserne er i første omgang frivillig, men på sigt forventes det, at de vil kunne danne baggrund for kommende bestemmelser i bygningsreglementet og i energimærkningsordningen.

I forbindelse med handlingsplan for en fornyet energispareindsats overvejes det at benytte lavenergi klasse 1 og 2 i forbindelse med en eventuel fritagelse fra tilslutning til fjernvarme- eller natur-gasforsyning samt ved eventuel ophævelse af forbuddet mod elvarme.

Tilbygninger

For tilbygninger gælder, at de enten skal opfylde U-værdierne og linietabene vist i faktaboks 2, eller der kan benyttes en varmetabsramme. Benyttes U-værdierne og linietabene i faktaboks 2, må det samlede areal af vinduer og yderdøre, herunder ovenlys, glasvægge og lemme mod det fri højst udgøre 22 pct. af det opvarmede etageareal i tilbygningen.

Benyttes varmetabsrammen, kan U-værdier og linietab ændres og vinduesareal m.v. forøges, hvis tilbygningens varmetab ikke derved bliver større, end hvis kravene i faktaboks 2 var opfyldt. De enkelte bygningsdele skal dog mindst isoleres svarende til U-værdier

I fremtiden kan og bør danske kommuner stille krav om dokumentation af tæthed i byggeprojekter i relation til de nye energiregler i Bygningsreglementet. Her ses Blowerdoor test, hvor man bl.a. ved røgtest kan registrere og få fjernet utæthed.

og linietab i faktaboks 3. Varmetabsrammen omfatter i denne sammenhæng kun tilbygningen, dog kan det tidligere varmetab gennem den dækkede del af den eksisterende bygning modregnes. Tilbygninger skal også opfylde kravene til installationer vist i faktaboks 5. Ombygninger og udskiftning ved ombygning og andre væsentlige forandringer samt ved udskiftning af kedler m.v. skal kravene til isolering i faktaboks 2 og til installationer i faktaboks 5 opfyldes. Der er dog særlige bestemmelser vedrørende vinduer, se senere. Kravene udløses, hvis der sker • ombygning af klimaskærm eller installationer, der enten berører mere end 25 pct. af klimaskærmen eller udgør mere end 25 pct. af seneste offentlige ejendomsværdi med fradrag af grund-værdien, eller når der sker• udskiftning af regnskærm, tagdækning eller kedler eller skift af varmeforsyningsform eller facadevis udskiftning eller forbedring af vinduer eller samlet udskiftning af tagvinduer eller ovenlys. Særlige bygninger som kirker, museer, fredede og bevaringsværdige bygninger er undtaget fra bestemmelserne. Ombygningsbestemmelsen er en direkte afskrift fra EU-direktivet. Gennemførelse af energibesparende foranstaltninger er dog begrænset til de foranstaltninger, som er omkostningseffektive. Er der foretaget energimærkning af ejendommen, vil det sædvanligvis være de foranstaltninger, der fremgår af energimærkningen. Rentabilitetskriteriet vil blive justeret, så det bliver i  ved til- og ombygninger U-værdi W/m2 Ydervægge og kældervægge mod jord0,20Skillevægge mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8°C lavere end temperaturen i det aktuelle rum.0,40Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. 0,15Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum, hvor der er gulvvarme. 0,12Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag. 0,15Vinduer og yderdøre, herunder glasvægge, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8° C lavere end temperaturen i det aktuelle rum (gælder ikke ventilationsåbninger på under 500 cm2).1,50Tagvinduer og ovenlys1,80LinietabW/mKFundamenter0,15Fundamenter omkring gulve med gulvvarme.0,12Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme.0,03Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag eller ovenlys0,10U-værdi W/m2 Ydervægge og kældervægge mod jord. 0,40Skillevægge mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8°C lavere end temperaturen i det aktuelle rum.0,50Etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8°C lavere end temperaturen i det aktuelle rum.0,40Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum.0,30Etageadskillelser under gulve med gulvvarme mod rum, der er opvarmede 0,70Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag.0,25Vinduer og yderdøre, herunder ovenlys, glasvægge, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8°C lavere end temperaturen i det aktuelle rum Indtil 1. januar 20082,30Efter 1. januar 20082,00LinietabW/m Fundamenter omkring rum, der opvarmes til mindst 5°C0,40Fundamenter omkring gulve med gulvvarme0,20Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, glasvægge, porte og lemme 0,06Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag eller ovenlys0,20Mindste varmeisolering Faktaboks 2Faktaboks 3

overensstemmelse med de kriterier, der fremover skal anvendes ved energimærkning af bygninger. Med hjemmel i bygge-lovens § 22 kan der dispenseres fra bestemmelserne, såfremt arkitektoniske hensyn eller byggeteknik kan begrunde dette.

Ved udskiftning af regnskærm skal der ske isolering af ydervæggen og ved udskiftning af tagdækning, skal der ske forbedring af loft- eller tagisolering.

Udskiftning af vinduer

For at kunne tage hensyn til eksisterende bygningers arkitektur kommer der særlige bestemmelser for dannebrogsvinduer eller små vinduer og vinduer opdelt i faste partier og oplukkelige rammer. For disse typer vinduer er det vanskeligt at opnå en lav U-værdi uden at ændre på vinduernes udseende. Kravene er derfor mest lempelige for vinduer med mange faste partier eller oplukkelige rammer, se faktaboks 4. De data, der anvendes, skal gælde for det faktiske vindue fx hvad angår størrelse og opbygning. Nogle vinduesproducenter oplyser kun U-værdien for ruden, der typisk vil være væsentligt bedre end den resulterende U-værdi for vinduet.

Ved udskiftning af tagvinduer og ovenlys må U-værdien ikke overstige 1,80 W/m2 K. Den samme U-værdi gælder ved forbedring af vinduer med forsatsrammer.

I nogle tilfælde vil der være flere bestemmelser, som kan anvendes som alternativer. Det gælder fx ved facadevis udskiftning af vinduer, hvor det enten kan vælges at opfylde kravet til vinduer i faktaboks 2 eller U-værdikravet i faktaboks 4 eller kravet til effektiv U-værdi ligeledes i faktaboks 4.

Bestemmelser for vinduer er blevet til i tæt dialog med vinduesbranchen

Beregningsmetode

I forbindelse de nye energibestemmelser i Bygningsreglementet udvikler SBi et edb-værktøj til beregning af bygningers energibehov. Samme beregningsmetode skal anvendes i den reviderede mærkningsordning. Ved udformning af metoden er der lagt stor vægt på at opnå en hensigtsmæssig balance mellem detaljeringsgrad og beregningsnøjagtighed opvejet mod kompleksitet og anvendelighed. Der er også lagt vægt på, at beregningsmetoden skal medvirke til at motivere til energieffektive løsninger og energioptimering i byggeriet.

Beregningsmetoden bruges på alle typer bygninger, dvs. både store og små, simple og komplekse, småhuse, etageejendomme, kontorer, institutioner mv. Selv om det i princippet er den samme metode, kan der dog være stor forskel på den mængde inddata, som er nødvendig for at beskrive en stor kompleks bygning i forhold til fx et enfamiliehus.

Beregningsmetoden er i videst mulig udstrækning baseret på europæiske standarder og forslag til europæiske standarder. CEN er for EU-kommissionen ved at gennemføre et større europæisk standardiseringsarbejde om at udvikle en række standarder, som mangler i relation til implementeringen af direktivet. I beregningsmetoden er der, i den udstrækning det har været muligt, taget hensyn til de foreløbige udkast til nye europæiske standarder fra CEN.

Beregningsmetoden er struktureret, som det nuværende pc-program Bygningers varmebehov 98, som anvendes i forbindelse med den nuværende energiramme i bygningsreglementet. Beregningsmetoden vil blive udgivet som SBi-anvisning 213: Bygningers energibehov, forventeligt i august 2005.

Læs mere på www.sbi.dk og www.ebst.dk

Tema

Denne ventilations-varmegenvinder fra EcoVent er kun 22 cm tyk og kan derfor placeres i en skillevæg. Genvinderen er bl.a. brugt i det CO2-neutrale demo-hus, der har været opstillet på Toftegårds Plads i Valby

side 6 · nr. 1 · maj 2005

Udskiftning af dannebrogsvinduer mv. Indtil 1. januar 2008:U <_ (1,20 + n·0,40) W/m2 K dog maks. 2,30 W/m2 Keller alter nativt Ueff <_ (0,50 + n·0,30) W/m2 Efter 1. januar 2008:U <_ (1,20 + n·0,30) W/m2 K dog maks. 2,00 W/m2 Keller alterna Ueff <_ (0,50 + n·0,20) W/m2 Kn er antallet af faste partier og oplukkelige rammer pr. m2. Er der sprosser, forhøjes U-værdien med et tillæg på 0,20 W/m2 K. Tillægget hæver dog ikke maks.-værdien på 2,30 hhv. 2,00 W/m2. Den effektive U-værdi Ueff tager hensyn til sol indfaldet under antagelse af en typisk orientering og størrelsesmæssig fordeling af vinduerne i forhold til verdenshjørnerne. Ueff = Uw – 2,2·g·Arude /Avindue UW = vinduets U-værdi = rudens solenergitransmittans Arude = er rudearealet Avindue = er vinduets areal.

Installationer Nyttevirkning for kedler < 400 kWOlie: Mindst 91 pct. ved såvel dellast som fuldlast. Gas: Mindst 96 pct. ved fuldlast, mindst104 pct. ved dellast. Dog gælder ved udskiftning af kedler til fyring med olie eller gas følgende nyttevirkning for kedler > 100 kW: Mindst 91 pct. ved såvel fuldlast som dellast. Kedler til biobrændsel og biomasse Virkningsgrad, der mindst opfylder kedelklasse 3 i DS/EN 303-5. Mekanisk ventilation Varmegenvinding med temperaturvirkningsgrad på mindst 65 pct. Maks. elforbrug til lufttransport, SEL: Anlæg med konstant luftydelse 2.100 J/m2Anlæg med variabel luftydelse 2.500 J/m2Anlæg til én bolig 1.200 J/m2 Udsugningsanlæg 1.000 J/m2.

Praktiske erfaringer

Jeppe Westrup har stor erfaring med Blower Door test af bygninger.

Hvor er problemområderne i det traditionelle småhusbyggeri? 

El-installationer
Det absolutte største problemområde er installationer der gennembryder dampspærren i loft.

Halogenspot i loftet
Halogenspot bliver ofte opsat uden de såkaldte safebox, hvis der bare bliver boret et hul op i isoleringen, er det selvfølgeligt ikke tæt.(er der anvendt safebox, er halogeninstallationen tæt)

Stålskorstene
Stålskorstene giver anledning til betydelige luftstrømme pga. afstandskrav til brandbart materiale, som bevirker at det er svært at få effektiv tætning

Samling væg/loft
Særligt i det tunge byggeri giver samlingen mellem loft og væg store utætheder.

Klemte samlinger
I dag er det almindeligt at udføre dampspærren med klemte samlinger, det er xxx erfaring at det er meget vanskeligt at lave et byggeri med klemte samlinger i dampspærre som vil kunne klare en Blower Door test.

Installationer der trækkes i hulmur
I tungt byggeri ses det ofte at alle EL-installationer trækkes igennem bagmur og videre i hulmur til el-tavlen, denne praksis giver mange huller i væggen.

Gennembrydninger i loft til aftræk for gasfyr, ventilation eller emhætte.
Installationen udføres ofte uden nogen former for tætning omkring røret.

Tilslutninger omkring vinduer i let byggeri
Der er ofte ikke lavet en egentlig tætning ved lysning i vinduesåbninger.

Samling gulv/fundament/væg
Det kan konstateres at den almindelig forekommende fundamentsløsning med fundablokke næsten altid giver anledning til luftstrømme.

Gennembrydninger i ydervæg, særligt i let byggeri
Friskluftventiler udføres ofte uden nogen form for tætning.

Bjælkelag
Bjælkelag i etageadskillelser er i dag ofte udført uden nogen former for tætning i bjælkelaget.

Hvorfor Blower Door Test

Fra den 1. april 2006 skal håndværkere og entreprenører forholde sig til nye energikrav i bygningsreglementet.

Som et af mange punkter er der kommet et tæthedskrav, som klimaskærmen (sokkel, ydervægge og tag/loft) skal overholde. Tæthedskravet er defineret via luftskifte pr. etagemeter med 1,5 l/s pr m2 ved trykprøvning med 50 pascal.

Der kan være mange gode grunde til en Blower Door test, men den væsentlige er nok den kvalitetssikring af byggeriet, som sikrer den tilsigtede besparelse på varmeregningen.

Der er flere grunde til at kravet kommer nu, men det primære er ønsket om at nedsætte energiforbruget i bygninger. Vi er i dag nået op på nogle isoleringstykkelser, hvor mere isolering kun hjælper lidt, hvis klimaskærmen (sokkel, ydervæg og tag) er utæt.

En tæt klimaskærm betyder for det første, at energibehovet holdes nede. For det andet er det er muligt at styre ventilationen efter behov og ikke efter, hvordan det tilfældigvis blæser den

Hus med en utæt klimaskærm.
Når et hus påvirkes af vind opstår der et overtryk på forsiden af huset (den luv side) og et undertryk på bagsiden af huset (den læ side). Dette vil dels ændre luftstrømmen, dels medføre at luften trænger ind ved alle utætheder som vist. Herved kan ventilationen ikke længere kontrolleres.

I vinterhalvåret er der risiko for, at varm fugtig luft kan kondensere på sin vej ud igennem utætheder i klimaskærmen og dermed give fugtophobning i
konstruktionen. Dette skaber gode betingelser for skimmelsvamp, og i værste fald nedbrydning
pga. råd og svamp

Nybyggeri med fokus på tæthedskravet

Fra den 1. april 2006 skal håndværkere og entreprenører forholde sig til nye energikrav i bygningsreglementet.

Som et af mange punkter er der kommet et tæthedskrav, som klimaskærmen (sokkel, ydervæg og tag/loft) skal overholde. Tæthedskravet er defineret via luftskifte pr. etagemeter med 1,5 l/s pr m2 ved trykprøvning med 50 pascal.

Hvis byggebranchen gør som den plejer, vil byggeriet højst sandsynligt ikke kunne klare tæthedskravet, derfor er det vigtigt at der i projekterings- og udførelsesfasen er fokus på, hvor og hvordan tætheden af klimaskærmen opnås.

På baggrund af målinger foretaget på det eksisterende byggeri, har xxx en stor erfaring i hvor problemområderne ligger. De løsningsdetaljer og checklister du vil kunne finde her på websiden er udarbejdet med fokus på, at løsningerne skal være så udførselsvenlige som muligt og er tænkt som et oplæg som kan benyttes direkte eller videreudvikles så byggeteknik og byggeproces passer til projektet.

Nybyggeri

De kommende energikravkrav bevirker, at både de projekterende og de udførende skal til at ændre adfærd, hvis man efter den 31. marts fortsætter som altid, vil byggeriet højst sandsynligt ikke kunne klare en Blower Door test. 

Hvorfor skal der projekteres med fokus på tæthed?

Parcelhuse opført uden fokus på tæthed har normalt en værdi på 2 - 4 l/s pr. m2 etagemeter ved trykprøvning på 50 Pa. (kravet er 1,5 l/s), dermed kan forskellen i varmeregningen let være på 4000 kr. eller mere om året.

Kvaliteten af boligen bliver bedre når bygningen er projekteret på en måde, der sikrer en tæt klimaskærm.

Indeklimaet bliver bedre når der er blevet projekteret med tæthed af klimaskærmen, samt hvordan bygningen skal ventileres. Det gælder både for mekanisk ventilation med genvending og naturlig ventilation.

Xxx har udarbejdet nogle cheklister som projekterende og udførende kan benytte som hjælpeværktøjer, til i projekterings- og udførelsesfasen, at få fokus på tæthed af klimaskærmen.

Cheklisterne er lavet ud fra de erfaringer som Xxx har med tæthedsafprøvninger af nybyggede småhuse opført i 2005

Nye parcelhuse er piv-utætte

Der skal derfor bruges nye byggemetoder, hvis tæthedskravene i det nye bygningsreglement skal overholdes.

Det er konklusionen i en undersøgelse af nybyggede småhuses tæthed, som Dansk Byggeri har lavet.

Undersøgelsen var en del af det forberedende arbejde til tæthedskravene i det nye bygningsreglement.
Erhvervs- og Byggestyrelsen ønskede som udgangspunkt, at nybyggede huse skulle være så tætte – og dermed energibesparende – at kun én liter luft/sekund/m2 kunne slippe gennem klimaskærmen på det færdige hus.
Men undersøgelsen fra Dansk Byggeri viste, at dagens nybyggede kvalitetshuse ville have endog meget svært ved at leve op til sådan et standardkrav.

De fleste ville dumpe
- Husene var langtfra så tætte, som man måske på forhånd ville tro. Husene svingede mellem 0,5 til 4,1 l/s/m2 med et gennemsnit på 2,1 l/s/m2. Ved senere målinger har jeg også målt helt op til 5-6 l/s/m2 for et nybygget hus

I starten af 2005 udførte han såkaldte Blower Door-tests på en række huse, som Nyhusforeningen havde udpeget som værende af god håndværksmæssig kvalitet. Husene var bygget til at opfylde kravene i det nuværende ’gamle’ bygningsreglement, hvor der ikke er tæthedskrav.
- Undersøgelsen førte til, at Erhvervs- og Byggestyrelsen justerede det oprindelige krav til et mere realistisk 1,5 l/s/m2. Men selv det tæthedskrav kræver, at typehusfirmaerne ændrer omfattende på deres byggemetoder
Kører de videre i samme spor, viser hans undersøgelse, at langt de fleste af firmaernes nybyggerier vil dumpe på tæthedskravet.
Til sammenligning, at et typisk parcelhus fra 70’erne ligger på 10 l/s/m2. Han har dog også målt op til 14 liter, og så er det svært overhovedet at holde varmen på en kold blæsende vinterdag.

Nye metoder
Utæthederne optræder først og fremmest omkring husets dampspærre. Både fordi dampspærren ikke konstrueres tæt nok, eller fordi den perforeres under den afsluttende montering.
- Det er en kombination af dårlige vaner blandt de udførende og måden at udføre og tilrettelæge arbejdet på, der gør, at husene er så utætte.
- Den gængse metode med at lave et overlæg og en klemliste til samlingerne i dampspærren dur ikke. Selv med en perfekt håndværksmæssig udførelse bliver samlingerne utætte, når træet i listerne giver sig i de følgende måneder

- Samlingerne skal tapes i stedet. Samtidig skal der meget mere fokus på, at alle håndværkere ikke gennembryder den, når de arbejder. Som det er nu, bliver der rask væk boret huller og skåret i dampspærren, uden at der tætnes ordentligt bagefter, der vurderer, at det vil kræve en stor oplysnings- og opdragelsesindsats at få alle til at spille sammen om at bevare dampspærren intakt.
Projekteringsmæssigt skal der også strammes op. Dampspærren placeres i dag ofte lige bag væg- og loftsbeklædningerne og er derfor alt for udsat for perforering.
Et andet hovedproblem er de meget anvendte fundablokke, som selv i pudset tilstand giver problemer med indsivende luft, hvis der ikke tætnes specielt omkring overgangene ved gulvet.

Tæthedskravene kan nås
Tæthedskravene kræver således omskoling til nye byggetekniske metoder hos typehusproducenterne, men det kan sagtens lade sig gøre at leve op til bygningsreglementet.
- Vi har set huse, der var meget tætte, fordi man havde været tvunget til at opbygge ekspertise i at bygge tæt. I områder med meget vind skal husene være tætte, ellers kan der tydeligt mærkes træk, og det går ud over komforten i huset, og henviser til Vestkysten, som et geografisk område, hvor producenterne har lært sig at bygge tæt og nåede helt ned på 0,5 l/s/m2.
- Men også i Sverige og især i Tyskland er husene tættere end i Danmark, fordi der har været stillet krav til tætheden. I Tyskland er man rigtig langt fremme og har opbygget et stort marked for tætningsprodukter og løsninger, og den udvikling vil vi nok også komme til at se herhjemme,

Her er bygningerne utætte
El-installationer
Halogenspots
Stålskorstene
Samlinger ved væg og loft
Klemte samlinger
Installationer der trækkes i hulmur
Gennembrydninger i loft til aftræk for gasfyr, ventilation eller emhætte
Tilslutninger til vinduer i let byggeri
Samling gulv/fundament/væg
Gennembrydninger i ydervæg, særligt i let byggeri
Bjælkelag

Vedr. bygningsreglementer:

Bygningsreglement 1995 for erhvervs- og etagebyggeri gælder for:

Etageboligbyggeri Erhvervsbyggeri Institutionsbyggeri Avlsbygninger og driftsbygninger

Bygningsreglement for småhuse 1998 gælder for:

Enfamiliehuse, Dobbelthuse og rækkehuse Sommerhuse Garager, udhuse og lignende mindre bygninger

”Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan i byggetilladelsen stille krav om, at der skal foretages målinger i den færdige bygning til dokumentation af, at kravet til lufttæthed i kapitel 8.2.1, stk. 4 er opfyldt.”

Stk. 1. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning undgås samtidig med, at der opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold. Tilsvarende gælder ved

ombygning og andre væsentlige forandringer af bygninger, der er omfattet af kapitel 8.4.

Stk. 2. Bygningsdele mod det fri, herunder vinduer og døre, må kun indeholde kuldebroer i uvæsentligt omfang. Den energimæssige virkning af kuldebroer skal medtages ved beregning af varmetabet for de enkelte bygningsdele.

(8.1, stk. 1) Dette kapitel indeholder bestemmelser som følger af artikel 4, 5 og 6 i direktiv 2002/91 om bygningers energimæssige ydeevne.

(8.1, stk. 2) Bestemmelsen skal medvirke til at mindske risikoen for kondens og skimmelvækst og begrænse varmetabet gennem de enkelte bygningsdele.

Stk. 3. Bygninger og bygningsdele, herunder vinduer og døre, skal udføres, så varmetabet ikke forøges væsentligt som følge af fugt, blæst eller utilsigtet luftgennemgang.

(8.1, stk. 3) Indgangspartier ved hoteller, større forretningslokaler og adgang til opvarmede trapperum bør normalt forsynes med vindfang. Varmeisolering, der udsættes for vindpåvirkning, bør afdækkes med vindtæt materiale.

Stk. 4. Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m² opvarmet

etageareal ved trykprøvning med 50 Pa.

(8.1, stk. 4) Prøvning af luftskifte sker på grundlag af DS/EN 13829 Bygningers termiske ydeevne – Bestemmelse af luftgennemtrængelighed i bygninger – Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om dokumentation af luftskiftet, jf. kapitel

1.4, stk. 5. For større bygninger kan luftskiftet gennem utætheder evt. eftervises for et bygningsafsnit. Er der foretaget prøvning af luftskiftet, kan prøvningsresultatet anvendes ved beregning af energiforbruget ved ventilation. Foreligger dokumentation ikke, benyttes 1.5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Beregning af bygningers energibehov.

Energiforsyningen til ejendommen

Energirammen omfatter leveret energi til ejendommen til opvarmning, ventilation, varmt vand, køling og eventuel belysning.

Byggeloven omfatter ikke forhold udenfor grunden. Der tages således ikke hensyn til distributionstab i fjernvarmeledninger, konverteringstab i fjernvarmeværker, effektiviteten i kraftvarmeværker m.m., som den enkelte bygningsejer ikke har indflydelse på. Distributionstab fra varmeledninger i en fælles bebyggelse medtages i beregningerne.

Sammenvejning af energiforsyninger

De fleste bygninger forsynes med mindst 2 forskellige energiforsyningsformer. Energistyrelsen har besluttet, at der til brug for vurdering af bygningers energirammer anvendes en faktor på 2,5 ved sammenvejning af el med henholdsvis gas, olie og fjernvarme.

Rumtemperatur

Alle opvarmede rum antages at holde en månedlig gennemsnitstemperatur på mindst 20° C i alle årets måneder. Rum opvarmet til mellem 5 og 15° C kan enten betragtes som uopvarmet eller som opvarmet til mindst 20° C. Rum, der betragtes som uopvarmede, indgår ikke i det opvarmede etageareal.

I rum med mekanisk køling antages en maksimal rumtemperatur på højst 25° C.

I rum, hvor temperaturen i perioder overstiger 26° C, antages varmeoverskuddet (i forhold til at holde en rumtemperatur på maksimalt 26° C) fjernet med elektrisk drevet mekanisk køling. Dette gælder også for rum, hvor der ikke er mekanisk køling.

Beregningsforudsætninger

Ved beregning af bygningers energibehov benyttes beregningsmetoden i SBianvisning 213, Bygningers energibehov. Med mindre andre beregningsforudsætninger kan begrundes med den aktuelle opgave, anvendes de forudsætninger, der er angivet i SBi-anvisning 213.

Bygninger med blandet brug

I bygninger med blandet brug, fx hvor der indenfor samme bygning er både boliger og butikker, foretages der en underopdeling af bygningens samlede opvarmede etageareal i bygningsafsnit med samme brug. Ved fastlæggelse af energirammen for bygningen anvendes den samme opdeling i bygningsafsnit med forskellig anvendelse.

For bygninger med blandet anvendelse, hvor hovedanvendelsen udgør mindst

 80 pct. af det samlede etageareal, regnes anvendelsen helt som hovedanvendelsen.

Eksempelvis regnes en boligejendom med butikker, der udgør 15 pct. af etagearealet, som en boligejendom.

Præsentation af inddata og resultater

Ved beregning af energirammen skal de anvendte beregningsforudsætninger og inddata tydeligt fremgå af beregningerne.

Specifikation af inddata:

Her anføres beregnede inddata samt oplyste relevante inddata fra producenter. For en række byggevarer findes oplysningerne i forbindelse med CE-mærkningen af byggevaren.

For vinduer er problemstillingen dog mere kompleks.

Gennem et betydeligt udviklingsarbejde er der udviklet ruder med meget fine energimæssige egenskaber. Det kritiske punkt for ruderne er nu afstandsprofilerne, men også her er der udviklet profiler, såkaldte ”varme kanter”, der formindsker varmetabet ved kanterne. Tilsvarende er der udviklet bedre rammer og karme. Imidlertid udnytter langt fra alle vinduesproducenter i dag de nye muligheder i deres produktion. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at vinduesproducentens oplysninger

vedrører U-værdierne for de faktiske vinduer. Nogle vinduesproducenter oplyser kun U-værdien for ruden, der typisk vil være væsentligt bedre end den resulterende U-værdi for vinduet.

I nær fremtid kommer der europæiske standarder, hvorefter vinduer skal CE-mærkes efter en overgangsperiode.

Imidlertid åbner standarden for vinduer mulighed for, at CE-mærkning kan ske på grundlag af et vindue, der måler 1,23 m x 1,48 m. Denne løsning indebærer, at de faktiske U-værdier for vinduer mindre end standardvinduet kan være væsentligt dårligere. Her er beregning af vinduets U-værdi ligeledes nødvendig.

For ovenlys ventes den kommende standard at indeholde bestemmelse af den faktiske U-værdi i forbindelse med CE-mærkningen, men da standarden endnu ikke er færdig, kan der gå nogle år inden CE-mærkning af ovenlys er obligatorisk.

Derfor er oplysninger om ovenlysets korrekte U-værdi baseret på beregning efter DS 418:2002 nødvendig.

Specifikation af resultater

Resultaterne fra beregningen skal, ud over den nødvendige tilførte energi til bygningen pr. m² opvarmet etageareal, også indeholde tilstrækkelig med oplysninger, der kan dokumentere resultatet. Af resultaterne skal, udover det behov for tilført energi, der indgår i energirammen, fremgå en specifikation af det beregnede elforbrug og varmeforbrug samt forbruget af varmt brugsvand inklusive tab fra installationerne.

Herudover skal de forudsatte U-værdier og linietab fremgå, således at overholdelse af kapitel 8.5 er dokumenteret, ligesom det beregnede transmissionstab gennem klimaskærmen, eksklusive døre og vinduer, skal fremgå af resultaterne.

Indberetning af resultater

I forbindelse med ansøgning om byggetilladelse efter 1. januar 2006 indberettes inddata og beregningsresultaterne elektronisk til Energimærkningsordningen, der kvitterer for modtagelsen. Kvitteringen vedlægges ansøgningen om byggetilladelse.

Eventuelle ændringer af forudsætninger i byggeprojektforløbet indberettes til kommunen, og såfremt ændringerne har konsekvenser for opfyldelsen af energirammen også til Energimærkningsordningen.

Anvendelse af resultater

I forbindelse med energimærkning af nye bygninger foretager en uafhængig energikonsulent en gennemgang af bygningen med kontrol af, at de indberettede forudsætninger for energirammeberegningen er opfyldt. Energimærkning skal være foretaget inden udstedelse af ibrugtagningstilladelse.”

nye pr 15-01-2006

Tæthedsprøvninger ved hjælp af en blower door

Vi udfører Blower Door test af bygninger efter DS/EN 13829 samt bygningstermografering efter DS/EN 13187

The Minneapolis Blower Door test har længe været anerkendt som det bedste system i verden til lufttæthedstest af bygninger. Kombineret med det specialiserede tilbehør og de anvendte testprocedurer udviklet af The Energi Conservatory i Minneapolis USA, er systemet meget stabilt. Domicil har stor praktisk erfaring med tæthedsafprøvning og lokalisering af utætheder, samt rådgivning om byggeteknik og materialer.

Udførelse af tæthedsprøvning tæthedsprøvninger

Hus med en utæt klimaskærm.

Når et hus påvirkes af vind opstår der et overtryk på forsiden af huset (den luv side) og et undertryk på bagsiden af huset (den læ side). Dette vil dels ændre luftstrømmen, dels medføre at luften trænger ind ved alle utætheder som vist. Herved kan ventilationen ikke længere kontrolleres. I vinterhalvåret er der risiko for, at varm fugtig luft kan kondensere på sin vej ud igennem utætheder i klimaskærmen og dermed give fugtophobning i konstruktionen. Dette skaber gode betingelser for skimmelsvamp, og i værste fald nedbrydning pga. råd og svamp

Hus med en tæt klimaskærm.

Ventilationen kan styres efter behov. Den ventilationsluft, der kommer ind i boligen, kommer igennem egnede ventilationskanaler.

Bygningstermografering

Hvad er termografering?

Et termografikamera kaldes også for et varmekamera eller for et IR-kamera, hvilket betyder det samme.

Et termografkamera er et kamera som aflæser den varmestråling der kommer fra de objekter kameraet rettes i mod, kameraet omsætter så den registrerede stråling til varmegrader.

Blower Door test

Opfyldelse af tæthedskravet kan kontrolleres med en Blower Door test.

Ved at benytte en såkaldt Blower-door er det muligt at tryksætte en bygning. Derved kan man bestemme, hvor tæt en bygning er. En Blower-door er en specialudformet ventilator, der kan monteres i et dørhul, hvorved en bygning kan sættes under overtryk eller undertryk, svarende til fx blæsevejr med en vis vindstyrke. Domicils Blower-door udstyr kan ses på hjemmesiden.

Måling af tæthed af bygninger med Blower-door

Praktiske erfaringer med Blower Door-test af bygninger.

Kontrol af lufttæthed kan evt. gennemføres før og efter der foretages tætning af rørgennemføringer og etageadskillelse. Til dette formål kan der anvendes trykprøvninger, "blower door" eller "blower door" kombineret med sporgasmålinger (Teknologisk Institut, 2001).

"Blower door" er en metode, hvor der skabes overtryk (50 Pa) i renseriet med en speciel ventilator forseglet i en dør med en justerbar ramme. "Blower door" placeres i yderdørens åbning. Ventilatoren sikrer, at der hele tiden er overtryk i renseriet. Utætheder kan følges visuelt med anvendelse af røgrør.

Lufttætheden eller den mængde luft, der passerer etageadskillelsen, kan endvidere måles ved en kombination af "blower door" og sporgasmålinger. Renseriet påføres et overtryk (50 Pa) med "blower door", og der doseres en sporgas til en koncentration på f.eks. 100 ppm i renseriet. Koncentrationen af sporgassen følges samtidig i lejligheden ved on-line registrering i ppb niveau. Målingen vil eventuelt kunne anvendes som kontrol af gennemførte tiltag. Udgiften til disse målinger er af størrelsesordenen 25 - 30.000 kr. (Teknologisk Institut, 2001).

ENERGI: Byggebranchen møder i det nye år nye og skrappere energikrav, så det handler om at lokalisere utætheder i bygninger 

”Blower Door test” er en ny og meget præcis metode til måling af tætheden af et hus. Det gør det muligt at lokalisere og derefter udbedre de utætheder, der måtte være. Resultatet er et færdigt hus, der også kan leve op til de nye og strammere energikrav, som Transport og Energiministeriets Handlingsplan for en fornyet energispareindsats, lægger op til.  

De nye energikrav, der træder i kraft i 2006, giver byggefirmaerne nye udfordringer.

- Når man får sådan et krav, har man ingen fornemmelse af, hvad det betyder i praksis. Man famler i blinde. Men metoden her hjalp os til at finde ud af, hvor utæthederne lå, og hvordan vi så kunne forbedre husene, siger Kaj Clemmensen er teknisk chef i MSH Huse.

Stor støvsuger

En af de metode, der kan hjælpe med at klare de nye udfordringer, kaldes ”Blower Door test”. Det er en slags støvsuger i overstørrelse, som monteres på en af husets yderdøre og suger til. Dermed skabes et undertryk i huset, og man kan måle, hvor meget luft der slipper ind gennem revner og sprækker. Med et termografikamera lokaliserer man derefter utæthederne. Kameraet fotograferer altså ikke genstande, men varme og kulde.

har været tovholder på projektet.

Vi konstaterede, at det kneb med at leve op til de nye krav. Men det kom egentlig ikke bag på os, det var jo derfor, firmaerne havde søgt hjælp. Ved at måle husenes tæthed af flere omgange, blev vi så klar over, hvor utæthederne typisk lå, og hvor håndværkeren og arkitekten skal være opmærksom i fremtiden. Det er fx omkring dampspærren, som skal behandles yderst varsomt for at kunne opfylde de nye krav, siger han.

Fremtidens metode

De virksomheder, som Dansk Byggeri har hjulpet, har fået ekstra fokus på tætheden. Og det er i dag blevet muligt at bygge huse, der til fulde opfyldte de nye energikrav.

Målinger viser altså firmaerne, hvad der har betydning for, at de bliver i stand til at opfylde de nye krav. Tidligere var det ikke almindeligt at foretage en Blower Door test. Metoden er i dag udviklet til at være simpel og effektiv, og dermed noget alle kan få glæde af

Energikvalitetskontrol. Det er afgørende at få gennemført en form for energikvalitetskontrol for nye boligprojekter. Fx med blowerdoortest, termografi-fotografering og dokumentation af energikarakteristik.

Måling og opfølgning vedrørende energikvaliteter og samlet energiforsyningsløsning på basis af punkt 1. Her bør anvendes såkaldte ”blowerdoor” tests, for at checke tæthed af byggeri, termografering vedrørende kuldebroer samt måling af energisignatur over en 2-3 uger, hvor man kan søge at eliminere brugerafhængighed f.eks. ved at fastholde radiatortermostater og måle indetemperaturer / luftskifte.

Endelig check af energimærke og fremstilling af grønt regnskab efter 1 års drift.

 

Køberrådgivning
Det er svært at holde hovedet koldt, når man er brændt varm på et hus.  Derfor anbefaler vi, du har en Domicilrådgiver ved din side, inden du tager en endelig beslutning om at købe boligen. Rådgiveren gennemgår huset for fejl og mangler, gennemgår tilstandsrapporten og giver et økonomisk skøn over udbedringerne. Rådgiveren vurderer husets langsigtede brugsværdi, muligheder for ombygning, behov for vedligeholdelse osv.  Hvad får du? Grundig gennemgang af boligen fra kælder til kvist Tjek af den byggetekniske kvalitet Samtale om dine behov og krav til din kommende bolig. Mundtlig vurdering på stedet. Det er altid en god idé at kende de økonomiske konsekvenser af et huskøb, inden du skriver under.  Pris og bestilling Prisen afhænger af boligens størrelse. Vi aftaler en fast pris på forhånd Forløbet Aftalens ansvar Forløbet Dette kan du forvente dig af forløbet Vi gennemgår huset sammen med dig Vi ser først og fremmest efter bygningstekniske fejl og mangler Vi gennemgår - sammen med dig - sælgers tilstandsrapport Vi vurderer omfanget af alvorlige fejl og mangler og giver dig tips til, hvad der skal gøres Vi taler med dig om, hvordan huset kan forbedres for at dække dine behov Vi giver dig vores vurdering af husets byggetekniske kvaliteter og mangler lige efter mødet Du får vores rapport med de vigtigste konklusioner og økonomisk skøn et par dage efter mødet Du skal sørge for Du skal have tilstandsrapport og evt. tegninger og salgsmateriale på huset klar til mødet - medmindre ejendomsmægler/sælger også deltager ved mødet og medbringer nævnte dokumentation Vær i øvrigt opmærksom på Du skal selv indhente konkrete priser på udbedring af evt. skader direkte fra en håndværker Du har mulighed for at udvide indholdet af køberrådgivningen i kan hjælpe med: Detailprissætning af større renoveringer eller om- og tilbygninger En tilstandsrapport og energimærke En Vedligeholdelsesplan - hvor alle skader vurderes, prissættes og prioriteres i en tidsplan Fast pris efter vurdering og aftale - gælder alle tillægsydelser. Kontakt os, hvis du er i tvivl.

En bygningsundersøgelse kan udføres som en totalundersøgelse, hvor der kontrolleres for manglende isolering, kuldebroer og trækproblemer. Opgaven kan også være mere specifik, hvis man har mistanke til bestemte dele af bygningen. Før renovering Det er altid en god idé at få foretaget en grundig undersøgelse af en bygnings isoleringstilstand før man påbegynder en renovering. Med en thermografiundersøgelse af boligen kommer Domicil har erfaring i thermografering af bygninger og isoleringskontrol. Formålet med bygningsthermografier at få udpeget og analyseret problemer med manglende og/eller dårlig isolering. Derudover kan thermografi direkte udpege kuldebroer og trækproblemer. Eksisterende byggeri Ved eksisterende byggeri anvendes thermografitest, når der er mistanke om manglende eller dårligisolering samt, hvis der er konstateret kuldebroer forskellige steder i bygningen. mer alle isolerings- og trækproblemer frem i lyset. Hermed kan man tydelig se, om det f.eks. er loft eller hulmur mv. der skal have ekstra isolering. Nybyggeri Er byggeriet udført isoleringsmæssig korrekt? Det kan en thermografiundersøgelse afdække. Ofte er der problemer med vindafskærmning ved udhæng,
manglende isolering omkring vinduer mv. Derfor kan det ofte være en meget god forretning at få foretaget en thermografiundersøgelse i forbindelse med 1 og/eller 5 års aflevering af et byggeri. Bygningsthermografi Tæthedstest — Klimaskærm (Blower-Door) I forbindelse med ændring af bygningsreglementet pr. 1. april 2006 er der krav til tæthedsgraden af klimaskærmen i en bygning. Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. Før testen påbegyndes indsamles data om bygningens areal i m², rumfang i m³ samt klimaskærmens samlede areal. Test af luftskiftet gennem klimaskærm udføres med en speciel computerstyret ventilator som normalt monteres i en yderdør. Herefter testes huset/ rummet med henholdsvis overtryk og undertryk typisk i 8 intervaller mellem 60 Pa og 25 Pa. Testen kombineres ofte med en thermografiundersøgelse. Dermed har man mulighed for helt nøjagtig, at kunne lokaliser eventuelle problemer i klimaskærmens tæthed. Testen afsluttes med en udførlig skriftlig rapport. Hvorvidt der skal foretages en test i forbindelse med nybyggeri, ombygning eller tilbygning afhænger af den enkelte Kommune. Forhør nærmere hos Teknisk forvaltning i Kommunen. Vi tilbyder bl.a. følgende ydelser inden for thermografi: Isoleringskontrol Tæthedstest/klimaskærm (Blower-Door) Reparation af defekt el-gulvvarme Opmærkning af gulvvarmekabler, måtter og slanger El-tavler Lækagesporing på bl.a. centralvarmeanlæg samt varmt og koldt brugsvand Isoleringskontrol og lækagesporing på fjernvarmeledninger thermografi Bygningsthermografi og Tæthedstest (Blower-Door) Hvad er thermografi? Fotografi betyder ”at skrive med lys” Thermografi betyder: ”at skrive med varme” Med andre ord så er thermografi en berøringsfri overfalde temperaturmåling. Alle emner udsender varmestråler. Mængden af varmestråler fra et objekt afhænger af overflade type. En mat-sort overflade udstråler meget varme. En blank overflade udstråler næsten ingen varme Det infrarøde kamera er i stand til at opfange disse varmestråler og omsætte dem til et højt opløseligt digital billede som efterfølgende anvendes til analyse og dokumentation i form af skriftlig rapport. El-tavler Bygning Isoleringskontrol Klimaskærm Gulvvarme Lækagesporing Facade med dårlig/ mangelfuld isolering ved afdækning over og under vinduer Kuldeindtræk ved væg- og loftsamling samt over vindue Billedet viser Blower-Door ventilator monteret i døråbning Billede af ydermur med mangelfuld isolering ved hjørnesamlinger El-thermografering udføres oftest som forebyggende vedligehold samt for at mindske risikoen for brand. Brandforsikringen kan kræve, at el-tavlerne skal termograferes en gang årligt. Ligeledes er det med til at sikre imod unødige driftsstop pga. fejl i el-anlæg. Vi udfører alle former for thermografering på elektriske installationer. Alle vore operatører er certificeret til el-thermografering og vi opfylder naturligvis kravene i Nordisk Guideline for el-thermografering. Disse regler betragter vi som minimumskrav. Vi kører over hele Sjælland Faste priser El-gulvvarme Vi råder i dag over specialudstyr til sporing og reparation af defekt el-gulvvarme. Mange års erfaring gør, at vi kan spore, reparere og teste stort set alle typer af varmekabler og måtter. Reparationen udføres oftest med minimal ødelæggelse af gulvet. Normalt blotlægges kun ca. 10x10 cm ved reparationen. Vi afslutter reparationen med en test af kabel/måtte hvorefter reparationen indstøbes. Efter ca. 1 døgn kan hullet lukkes igen. Ofte dækker forsikringen disse reparationer. Kontakt derfor din forsikring for yderligere information. Vi tilbyder også. Opmærkning Tør du bore eller hugge i et gulv med gulvvarme? Det kan blive en meget dyr fornøjelse. Vi kan hurtigt og præcist opmærke alle typer af gulvvarmekabler/ måtter eller vandbaserede gulvvarmeslanger. Opmærkningen anvendes også, hvis der er tvivl om varmekablerne, måtterne eller slangerne er lagt korrekt ud i gulvet. Ved forkert eller fejlagtig udlægning af gulvvarme er det ofte svært at styre temperaturreguleringen i rummet og det opleves som en meget ujævn varmefordeling i rummet. Lækagesporing Vi udfører lækagesporing på alle typer af rør og slanger både ind- og udvendigt. Centralvarmeanlæg Koldt og varmt brugs vand Fjernvarmeledninger Trykluftanlæg Lækagen opdages ofte ved at centralvarmeanlægget taber tryk, vandforbrug uden at der er åbne haner eller konstateres ved fugtskjolder i boligen. Sporingsmetoden afhænger af lækagetype og omfang. Vi råder over specialudstyr til sporing med formiagas, lytteudstyr og thermografi. Fjernvarme En af vore hovedkompetencer er undersøgelse af fjernvarme ledningsnet. Den erfaring som vi har oparbejdet kommer hver dag vore kunder til gode i form af hurtig og præcis udpegning af lækager og analyse af fjernvarmenettets isoleringstilstand. Isoleringstilstanden opdeles i 4 grupper og rapporteres efter kundens ønske med skriftlig rapport, videooptagelser (DVD) eller via GPS indtegning på kundens egen GIS kortsystem. Herefter er det nemt og overskueligt at planlægge renoveringen og vedligeholdelsen af ledningsnettet. Industri Thermografi kan anvendes til undersøgelse og forebyggende vedligehold alle steder som er påvirkelig over for temperaturændringer. Dog kræves det, at emnet som skal undersøges er synligt. (overfladetemperaturmåling) Inden for industrien udfører vi opgaver inden for bl.a. følgende områder: Ovne (indvendig) med speciel flamme filter R&D opgaver (Udviklingsopgaver) Proceslinier Støbeprocesser Teknisk isolering Tanke og rørsystemer Gennem tiden har vi været medvirkende til, at udvikle og præge de forskellige anvendelsesområder som vi i dag kender inden for thermografi. I dag er der kommet mange nye typer af thermografiudstyr på markedet og til priser som ikke er afskrækkende. Naturligvis er det afgørende at man har det rigtige udstyr. Men det gør det ikke alene. Brugen af udstyr, tolkning af billeder og indgående kendskab til jobområdet udgør mere end 80% af det endelige resultat. Domicil har det rigtige udstyr og veluddannede operatører med stor erfaring. Vi er din seriøse og troværdige samarbejdspartner, når det handler om thermografi og test af klimaskærm.

Lidt om termografiens historie
Termografi (Græsk): Metode til bestemmelse af et legemes (såvel organisk som uorganisk) udstråling af varmestråler. Det blev i starten brugt inde for lægevidenskaben til undersøgelse af kredsløbsforstyrrelser og kræftsvulster, i det huden over svulster oftest har en lavere temperatur end den omkringliggende hud. Også infektions tilstande i kirtler og led kan bestemmes.
Dette udstyr er i den grad blevet videre udviklet fra at, være stationært udstyr på flere hunderede kilo, til i dag kun at, veje under 2,5 kg. Dette gør det nu muligt at komme nemt og vidt omkring. Og følsomheden er helt nede på 0,1*c hvilket gør at fejl helt ned i elektronikstørrelse bliver synlige. Fordelene ved denne form for fejlsøgning er uovertruffen præcision samt at, termografisk skanning foretages uden afbrydelse og sidst men ikke mindst, er det den billigeste og sikkreste måde at forebygge på.

Kundegrupper
Forsikringselskaber: Kontrol, supervision, skaderapport, tilstandsrapport, el-tavler, gulvvarme, loftsvarme, termoruder m.m. El-installatører: Fejlfinding, sikkerhedstjek, tilstandsrapport, el-tavler og installationer, gulvvarme m.m. Entreprenør: Isolering, dampspærrer samt ved boring af huller i gulve og væge. Ingeniører: Konstruktionsrapporter, Fejlfinding, m.m. Private: Gulvvarme legmer, isolering, heste, el-tavler, termoruder samt test af damp/vindspærrer. Bådejere: Termografisk scanning af sandwich dæk (eg på lærk, mahognie på glasfiber etc.) for utæthedder i fuger og samlinger, som ikke ses med det blotte øje.

Flere og flere forsikringsselskaber stiller efterhånden krav om termografering af eltavler før de går ind og forsikrer en virksomhed mod brand og produktionsstop da fejl i eltavler/installation ofte løber op i milionbeløb, for ikke at tale om de personskader der evt. kunne opstå. Termografisk skanning foretages altid under drift og med alm. daglig belastning som minimum, med andre ord ingen afbrydelser.
Iflg. Elektricitetsrådets "Statistik98 elbrande" tegner erhvervssektoren sig for 40% af alle elbrande fordelt med 32% på tavle/installation og 8% på maskinanlæg. Herunder en graf der viser fordelingen af brandårsagerne for de registrerede' elbrande i 1998.

Termografi af el-tavler Termografi af el-tavler med dokumentation i form af rapport med alm. billeder, termografiske billeder, beskrivelser samt vejledene foreslag til udbedrelse af evt. fejl. Selve processen plan- lægges i samarbejde med virksomhedens faste installatør, (eller en af denne, udpeget kyndig person) som også står for demontering af afdækninger samt søger for adgang til el-tavlerne. Derved undgåes utilsigtede produktionsstop. Termografisk fejlsøgning på gulvvarmekabler med reparation!  Fejlen lokaliseres ! Opbrydning af gulv ! Kablet reparares med godkendt reparationsssæt ! Der reetableres for det meste med oprindelig flise(r) ! Termofotografering af boliger. Hvorfor trækker det koldt ved gulvet ? I dette tilfælde havde en gnaver været på besøg i isoleringen, andre gange kan det være håndværkeren der måske var lidt for hurtig til sit arbejde. Ude temperaturen er -5,4*c altså, et varmeudslip på + 15,0*c. Det var "NØDDERNE" der afslørede at det var en gnaver. Termofotografering af heste. Hvorfor halter hesten ? Her kunne vi påvise en infektions tilstand i hoven. Efter 14 dages hvile med antibiotika var "Frøkær 1" klar til at træne igen. "Frøkær 1" fik senere en 2. plads i et Svensk Derby.
 
TERMOGRAFI er et firma med stor erfaring inden for termografi, hvilke er det mest ultimative værktøj, til forebyggende vedligeholdelse af el-tavler og el-installationer af enhver art, med gode referencer fra større og mindre virksomheder, der kan se en stor fordel i at undgå utilsigtede produktionsstop og i værste fald brand som følger af løse forbindelser, overbelastning, materielfejl og isolationsfejl.
Også inde for termografisk fejlsøgning og reparation af gulvvarmekabler, varmesyn på bygninger, diagnostik af, visse former for infektion hos dyr, samt lokalisering af fjernvarme og evt. fejl på denne, kan vi gøre os gældende, hvor vi har et virkeligt godt samarbejde med forsikringsselskaberne og elinstalatørerne landet over, også her med virkelig gode referencer.
TERMOGRAFI står til enhver tid gerne til rådighed ved evt. yderliger spørgsmål samt uforpligtende tilbud.

Med termofotografering kan du: få bedre argumenter, når du skal kræve fejl udbedret finde steder i huset med utilstrækkelig isolering få hjælp, så du sætter kræfterne bedst ind afsløre huller, som lukker varmen direkte ud spare dig selv for unødvendige reparationer få afsløret byggesjusk og finde kuldebroer på en let måde se, hvor kulden slipper ind i huset Termofotografi afslører varmespild Mange husejere oplever, at varmeregningen løber løbsk, men at stuen alligevel føles kold. Desværre er det ofte et større mysterium at finde lækagen. Svaret kan findes ved at lade huset termofotografere med et infrarødt kamera. Teknologien viser, hvor temperaturforskellene er størst, så du kan sætte ind de rigtige steder.

Hvad er en tryktest
En tryktest er en certificeret metode til måling af bygningers tæthed. En trykprøvning viser hurtigt om bygningen er så tæt som den skal være. Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m2 opvarmet etageareal ved trykprøvning med 50 Pa, men praksis viser at langt fra alle ejendomme kan klare de nye energikrav. Tryktesten udføres enten ved at danne et over- eller et undertryk i huset. Målingen foretages ved at montere en ventilator i et dørhul. Ventilatoren sætter så huset i enten et lille overtryk eller undertryk, og måler på den måde hvor hurtigt der trækker nyt luft ind eller ud af huset. På den måde afsløres hvor utæt huset er. Der blev indført nye krav til nybyggeris tæthed pr. 1. april 2006 for at spare på energien. En tryktest er den mest nøjagtige form for måling af tætheden i et byggeri.

Hvad er termografi
Alt for meget varme går spildt på grund af utætheder i vore huse, men det kan være svært at finde fejl eller mangler, da det som oftest er skjult for det blotte øje. Mange kender derfor til, at skal pilles tag- eller loftsplader ned for at finde ud af, hvorfor det trækker ind, eller at der skal brydes gulvbrædder eller klinker op, for at finde en utæthed på gulvvarmerøret. Med en termografisk måling får du et totalt overblik over alle utætheder, og det er ligegyldigt, om det er omkring vinduer, ved stikkontakter, under taget, i muren eller i gulvet. En termografisk måling afslører kort sagt alle utætheder uden, at man skal nedbryde eksisterende konstruktioner. Du kan derfor spare mange håndværkertimer, da fejlfinding nu bliver nemmere end før.
Termografi er en målemetode, hvor temperaturforskelle kan ses på et infrarødt kamera. Populært kan man sige at fotografering er at skrive med lys, og termografering er at skrive med varme.
Termografi er en målemetode, der viser temperaturforskelle. Målingen sker via et infrarødt kamera, der tager billeder, hvor man kan se temperaturudsving på blot 0,2 grad celsius. Billedet ovenover viser en helt almindelig stue, hvor man tydeligt kan se de små utætheder i væggen og i loftet. Der hvor billedet er blåt trækker der kulde ind på grund af utætheder. Læg f.eks. mærke til den dårligere isolering i den bærende trækonstruktion i ydervæggene, og til de kolde områder omkring rørene til elinstallationerne.
En termografisk måling er dermed en hel præcis måling, der gør det utroligt nemt at finde fejl og mangler på dit hus. Derudover gør en termografiskmåling det også nemt at finde skjulte installationer som ventilationsrør og gulvvarme, da man undgår at nedbryde konstruktionerne for at lokalisere problemet. Gulvvarmeslanger kan ligeledes findes inden man borer for montage.
Billederne ovenfor viser helt tydeligt hvor gulvvarmen i et almindeligt parcelhus ligger. De gule striber er selve varmerørene mens de blå områder er de koldere områder som gulvvarmen dårligt varmer op.
Efter selve målingen af huset er foretaget skrives der en rapport, som kan danne grundlag for eventuelle udbedringer på huset. Rapporten indeholder billeder og tekst som nøjagtig beskriver husets fejl og mangler, når det drejer sig om utætheder. Ved bygningstermografi kan undersøges forhold som; Klimaskærm, herunder dampspærre og isolering  El- og ventilationsanlæg, som træk gennem installationen og overbelastninger på installation og lejer i anlæg m.v.  Utætheder i bygningen, fuger og gennemføringer  Installationsplaceringer i loft, væg og gulve
Årsager til træk og kuldenedfald  Lækagesporing inde og udefra som tagpaptage, installationer i toiletområder m.v.  Termografi påviser uensartet isolering i lofter og vægge